Den dag jeg ikke løb nøgen ned ad Langelandsgade

Jeg har sådan en dag, hvor jeg kigger ud ad vinduet på træet udenfor og uvilkårligt tænker: “Hvad nu hvis der boede små trolde i træet? Hvad nu, hvis der sad én på det blad dér og kiggede ind på mig? Hvad ville den tænke?” Og så får jeg lyst til at skrive et eventyr om trætroldene i stedet for at arbejde på specialet, og jeg kommer til at hade det akademiske og det analytiske, fordi det kvæler fantasien og kreativiteten og glæden og virkelysten og alt godt i denne verden! Jeg får lyst til at droppe studiet, løbe nøgen ned af Langelandsgade, mens jeg råber slagord som “ALDRIG MERE TEORI!” og “ANALYSE ER DØDEN!”

I stedet bliver jeg siddende med mit tøj på og lader som om jeg studerer mine cases’ facilitering intensivt, mens mine tanker i virkeligheden er i gang med at forme eventyret om trætrolden Kerne og hans håbløse forelskelse i den midaldrende bibliotekar Irene.

I øvrigt er alle kvindelige hovedpersoner i mine ideer bibliotekarer for tiden. Se selv, alle de bøger har sat sig på min fantasi! Det kan ikke være sundt at studere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s