Category Archives: Kommentar

Den dag jeg ikke løb nøgen ned ad Langelandsgade

Jeg har sådan en dag, hvor jeg kigger ud ad vinduet på træet udenfor og uvilkårligt tænker: “Hvad nu hvis der boede små trolde i træet? Hvad nu, hvis der sad én på det blad dér og kiggede ind på mig? Hvad ville den tænke?” Og så får jeg lyst til at skrive et eventyr om trætroldene i stedet for at arbejde på specialet, og jeg kommer til at hade det akademiske og det analytiske, fordi det kvæler fantasien og kreativiteten og glæden og virkelysten og alt godt i denne verden! Jeg får lyst til at droppe studiet, løbe nøgen ned af Langelandsgade, mens jeg råber slagord som “ALDRIG MERE TEORI!” og “ANALYSE ER DØDEN!”

I stedet bliver jeg siddende med mit tøj på og lader som om jeg studerer mine cases’ facilitering intensivt, mens mine tanker i virkeligheden er i gang med at forme eventyret om trætrolden Kerne og hans håbløse forelskelse i den midaldrende bibliotekar Irene.

I øvrigt er alle kvindelige hovedpersoner i mine ideer bibliotekarer for tiden. Se selv, alle de bøger har sat sig på min fantasi! Det kan ikke være sundt at studere.

Ordbobler og overspring

“Så kunne hun holde kæft, hva?! Eksamen afleveret, og så gik kulturfiluren ellers på ferie.”
Men nej. Desværre. Jeg har blot skiftet fokus fra eksamensopgave til specialet, som stadig ikke har lært at skrive sig selv. Mærkeligt.

I dag sidder jeg for eksempel med bobler af ord rundt om mig: “værksyn”, “æstetiske hierarkier”, “facilitering”, “kreative processer”, “autonomi og styring”, “tilfælde og struktur” står der på dem. Jeg forsøger at gribe boblerne, fange dem og spærre dem inde i den problemformulering, jeg har så hårdt brug for, for at kunne strukturere mit arbejde og få en fornemmelse af fremdrift. Men det vil ikke rigtig lykkes. Først kommer de ind i den forkerte rækkefølge. Så glemmer jeg at få en eller flere af dem med. Så bliver jeg i tvivl om, om de overhovedet skal med alle sammen, eller om jeg skal finde andre bobler at fange. Og til sidst bliver jeg desperat – og hvad gør en desperat kvinde? Spiser chokolade? Tjekker facebook? Vold-shopper? Drejer rundt og rundt på kontorstolen? Nej, hun låner bøger! Eller jeg låner bøger. Muligvis gør andre desperate kvinder nogen andre ting.

Men jeg låner altså bøger, for når problemformuleringen ikke vil lykkes, er det nok fordi jeg ikke ved nok! Jeg skal læse noget mere, finde flere boble-ord, som måske virker bedre end de andre og nemmere vil lade sig indfange. Så jeg søger litteratur og styrter over på biblioteket, hvor jeg slæber tunge, tykke bøger med til specialepladsen. Med en følelse af at have udrettet noget, sætter jeg dem pænt på min hylde og føler mig klog. Fordi jeg har lånt bøger! Fjollet og dumt? Ja, det ved jeg godt. Efter min eksamensopgave var færdig, afleverede jeg omkring femten bøger, som jeg ikke engang havde åbnet.

I det mindste er bog-låneriet en billig overspringshandling i forhold til at shoppe, og det feder mindre end chokolade. Til gengæld tror jeg faktisk ikke, at det er ligeså sjovt som at dreje rundt og rundt på kontorstolen. Det må jeg prøve næste gang, problemformulering og ord-bobler ikke vil makke ret!

Omsider!

20120530-222945.jpg

så nu vil jeg tage mig et velfortjent glas hvidvin!

Hva’ siger du? Pinse?! Næh…

Det der fortrængning virker faktisk ret godt. Det lykkedes mig for eksempel næsten at fortrænge både pinse og solskinsvejr, mens jeg burede mig inde på specialepladsen og skrev til mine fingerspidser blev hudløse.
Til gengæld kan jeg med stolthed sige, at jeg har overholdt mine deadlines, og nu har nået et punkt, hvor jeg ikke længere er bange for ikke at nå at blive færdig til aflevering. Det er faktisk ret fantastisk. Frygt er nemlig ikke den fedeste grundtilstand at leve i.

Så nu er det lige straks min tur til at komme ud og få lidt sol på kroppen, nyde det gode vejr, grille, bade og indhente alt det sjove, som jeg er gået glip af. Eller det troede jeg. Indtil jeg kom i tanker om, at vejret jo ynder at håne mig:

vejr

Status

Jeg har skrevet for meget. 13 ud af max. 25 sider er skrevet, og jeg er ikke engang halvvejs igennem det indhold, jeg skal have proppet i opgaven. Et luksusproblem for én, der plejer at sidde natten før aflevering og skrive forkortelserne ud i håb om at komme op på minimumsgrænsen for anslag.

Problemet er bare, at min tidsplan er skredet med halvanden til to dage, så jeg skal helst ikke bruge alt for meget tid på at skrive ting, der alligevel skal slettes. Der er kun ni dage tilbage! *gys*

Hate på Arriva

Jeg starter lige ugen med at hate på Arriva. Jeg gik ud af min dør 7.29, og jeg forventer at lande på min specialeplads ca. kl. 10! Undskyld mit franske, men toogenf*ckinghalvtime!!!

Arriva har netop modtaget nedenstående mail, og jeg forventer, at der snarest muligt kommer en billetkonduktør med en stor buket blomster, et ydmygt buk og en dybfølt undskyldning! Måske endda en sang og en lille dans for at råde bod på en virkelig dårlig start på ugen.
Her er, hvad jeg skrev:

Goddag Arriva-mennesker

Jeres tog har virkelig givet mig en dårlig start på ugen! Jeg pendler dagligt mellem Engesvang og Århus – en tur der normalt tager en time og 10-15 minutter, men nu pga. af sporarbejdet bruger jeg op til 40 minutters ekstra rejsetid dagligt! Det er meget – særligt når man som jeg har små børn, der skal afleveres og hentes i pasningstilbud.
I dag blev der så yderligere lagt 30 minutter til den ekstra rejsetid, da togbussen som jeg kom med, blev forsinket gennem Silkeborg, hvor der var kø fra Lysbro og indtil bussen drejede fra Vestergade. Vi ankom i følge bussens ur til Silkeborg station 8.06, og da var toget mod Århus kørt!! Vi var omkring 10-15 personer, der måtte vente indtil 8.39 på det næste tog, og jeg kunne forstå på både medpassagerer og personalet på stationen, at det ikke er første gang, at toget ikke har ventet på togbussen.

Det er fuldstændig horribelt og under al kritik! Togbussen skal jo fungere som en forlængelse af toget, der hvor det ikke har mulighed for at køre pga. sporarbejdet. Almindeligvis kan toget jo også blive forsinket på ruten fra Herning til Silkeborg, så toget skal da naturligvis vente på togbussen! Særligt når forsinkelsen ikke drejer sig om mere end 6 minutter!

Jeg vil bede jer indskærpe dette for jeres personale, så det bliver absolut sidste gang, jeg kommer til at opleve, at toget ikke venter på togbussen!

Hilsen
Thilde Moskjær Kofod

Angsten for det hvide papir

Når man nu HAR skrevet overskriften, rettet margener og lavet dobbelt linieafstand i dokumentet, hvad er der så tilbage af overspringshandlinger, så man ikke behøver at begynde at skrive noget endnu?

Det er i øvrigt meget vanskeligere, end man skulle tro, at skrive indledningen, når man endnu ikke har besluttet sig for, hvilken film man vil analysere.

Jeg tror, jeg henter mig en kop kaffe!