Tag Archives: speciale

Kære Arbejdsmarked

Jeg er ked af det, men der kommer til at gå lidt længere tid, før vi kan kaste os i armene på hinanden. Jeg har indset, at jeg ikke er ovre Specialet endnu. Vi er ikke færdige med hinanden, og jeg mangler “closure” for at kunne komme videre.

Jeg håber ikke, at du bliver alt for ked af det. Jeg ved, at du havde glædet dig til, jeg skulle komme, og bare rolig: det skal nok ske! Du og jeg kan se frem til mange gode og fantastiske år sammen. Fremtiden er helt sikkert sammen med dig, men jeg håber, du forstår, at det ikke kan blive til januar alligevel. Jeg bliver nødt til at få sluttet med Specialet på en ordentlig måde, før jeg er klar til det nye liv med dig.

Jeg håber meget, at vi ses engang i februar. Hvis du bliver alt for sur, kan du godt sende din lillebror Arbejdsløshed til at møde mig, når jeg kommer, for ved du hvad? Før eller siden finder jeg dig alligevel, og når jeg gør, vil det slå gnister!

Så kære Arbejdsmarked, vent på mig!

Kærligst
Thilde

Reklamer

Ordbobler og overspring

“Så kunne hun holde kæft, hva?! Eksamen afleveret, og så gik kulturfiluren ellers på ferie.”
Men nej. Desværre. Jeg har blot skiftet fokus fra eksamensopgave til specialet, som stadig ikke har lært at skrive sig selv. Mærkeligt.

I dag sidder jeg for eksempel med bobler af ord rundt om mig: “værksyn”, “æstetiske hierarkier”, “facilitering”, “kreative processer”, “autonomi og styring”, “tilfælde og struktur” står der på dem. Jeg forsøger at gribe boblerne, fange dem og spærre dem inde i den problemformulering, jeg har så hårdt brug for, for at kunne strukturere mit arbejde og få en fornemmelse af fremdrift. Men det vil ikke rigtig lykkes. Først kommer de ind i den forkerte rækkefølge. Så glemmer jeg at få en eller flere af dem med. Så bliver jeg i tvivl om, om de overhovedet skal med alle sammen, eller om jeg skal finde andre bobler at fange. Og til sidst bliver jeg desperat – og hvad gør en desperat kvinde? Spiser chokolade? Tjekker facebook? Vold-shopper? Drejer rundt og rundt på kontorstolen? Nej, hun låner bøger! Eller jeg låner bøger. Muligvis gør andre desperate kvinder nogen andre ting.

Men jeg låner altså bøger, for når problemformuleringen ikke vil lykkes, er det nok fordi jeg ikke ved nok! Jeg skal læse noget mere, finde flere boble-ord, som måske virker bedre end de andre og nemmere vil lade sig indfange. Så jeg søger litteratur og styrter over på biblioteket, hvor jeg slæber tunge, tykke bøger med til specialepladsen. Med en følelse af at have udrettet noget, sætter jeg dem pænt på min hylde og føler mig klog. Fordi jeg har lånt bøger! Fjollet og dumt? Ja, det ved jeg godt. Efter min eksamensopgave var færdig, afleverede jeg omkring femten bøger, som jeg ikke engang havde åbnet.

I det mindste er bog-låneriet en billig overspringshandling i forhold til at shoppe, og det feder mindre end chokolade. Til gengæld tror jeg faktisk ikke, at det er ligeså sjovt som at dreje rundt og rundt på kontorstolen. Det må jeg prøve næste gang, problemformulering og ord-bobler ikke vil makke ret!