Tag Archives: stress

Nu holder du kæft, Fru Emsig!

Der har været lidt stille hos kulturfiluren. Det har været sommer. Der har været ferie. Jeg har fået en stressudløst depression. There, I said it out loud!
Det er ikke som sådan en hemmelighed, men omvendt er det heller ikke noget, jeg gider snakke om hele tiden og heller ikke med hvem som helst. Alligevel har jeg følt, at jeg blev nødt til at skrive det her på bloggen, for hvis jeg hele tiden skal skrive udenom og lade som om alt er ved det gamle, kan jeg lige så godt lukke og slukke for kulturfiluren, for så kommer der ganske enkelt ikke flere indlæg. Derfor har jeg besluttet at skrive det højt, få det overstået, så vi kan komme videre i teksten (tøhø).

Noget af det, der har været – og er – svært, er min indre stræber. En lille emsig kælling, der hulkede højt og længe, da den nye karakterskala trådte i kraft og forvandlede alle mine fine 9-taller (over middel) til 7-taller (middel). I små portioner er hun god at have med. Hun giver drivkraft og ambitioner og sætter barren højt, hvilket i sig selv jo ikke er skidt. Problemet er, at hun ikke har særlig meget realitetssans; hun vil bare have gode karakterer og anerkendelse for sit arbejde. Så når virkeligheden er, at jeg skal skrive mit speciale, mens jeg samtidig skal jonglere familielivet med to små børn, så er det nok pænt urealistisk at forlange et 12-tal. Men det fatter Fru Emsig ikke, så hun råber af mig, at jeg er dum, ubegavet, og at jeg ikke arbejder længe nok og hårdt nok. Hun forlanger af mig, at hver eneste sætning jeg skriver, skal være perfekt – klar til at aflevere. Jeg skal forstå al teorien med det samme, og hvis jeg ikke gør det, er jeg en idiot. Stræber-bitchen kan rigtig mange skældsord, og hun ynder at kaste dem i hovedet på mig, hver gang jeg åbner word.

Men jeg har fundet ud af, hvordan jeg besejrer hende. Inspireret af min psykolog og af Den Lille Prins, som bad piloten om at tegne et får til ham, har jeg tegnet Den Lille Stræber, Fru Emsig:

Og derefter gav jeg hende mundkurv på:

Så nu kan hun være så venlig at tie stille, mens jeg sjuske-skriver på mit speciale efter at have brugt formiddagen på en overspringshandling af de bedre.

Reklamer

Write like the wind, Bullseye!

Jeg har før omtalt nogle “konkurrencer”, hvor man skulle skrive en roman eller et manuskript i løbet af en måned.
Dengang fik jeg ikke gjort alvor af at være med, men nu er jeg havnet i den situation, at jeg i løbet af godt en måned skal skrive en eksamensopgave, som jeg endnu ikke ved, hvad skal handle om, og som jeg derfor på ingen måde har læst til og derfor endnu mindre er klar til at gå i gang med.

Men hvis jeg, som planen var, skal kunne aflevere speciale til efterår/vinter, så skal denne opgave ekspederes hurtigst muligt. Bloggen her kommer derfor det næste stykke tid til at agere både ventil og kladdepapir, når jeg skal have luft for frustrationer, og når jeg lige skal have nogle af de mange tanker skrevet ned, så jeg kan overskue dem.

Fakta er:
Fag: Komediegenren
Aflevering: 31. maj kl. 12
Omfang: 20-25 normalsider, dvs. 48.000-60.000 anslag

Og nu må I undskylde mig et øjeblik; jeg skal lige ligge lidt ned, mens jeg hyperventilerer og sveder angst.